Þetta var í fimmta skipti sem Ásgerður tók þátt í árlegri sýningu listamannhópsins Koloristerna. Má segja að hún hafi haft sérstaka stöðu sem „fastagestur“ hópsins og var þetta mikið fyrir tilstilli Nönnu Hertoft, eins fremsta myndvefara Dana og áhrifamikilli innan Koloristerna. Sem svo oft þegar Nanna og Ásgerður sýndu saman var umfjöllun um list þeirra nokkurskonar samanburður, og í þetta skiptið skrifaði gagnrýnandi Politiken, Pierre Lübecker, eftirfarandi (UMF0870): „At man sammenligner Nanna Hertofts vævekunst med den lige selvstændige og orginale islanske væverske, Ásgerdur Búadóttir, der også er blandt koloristerne, hænger udelukkende sammen med deres valg af textilerne som materiale. Indererst inde er de jo dybt forskellige. Nanna Hertoft fine mådehold og smidige rytmiske sans modsvares av Ásgerdur Búadóttirs hældning mod det dramatiske såvel i kolorit som i de stoftlige virkninger. Den første av dem retter sin oppmærksomhed mod bevægelsernes udfoldelse på tæppets flade, sistnævnde er helt opptaget af modspillet mellem lodret og vandret og rækker med sine løse trådflader hænger ud mod beskueren. Det bliver gjort med lige dele talent og overbevisning. Heldigvis“. Það má nefna að Ásgerður og Nanna urðu mjög nánar vinkonur og skrifuðust mikið á, og eru bréf Nönnu til Ásgerðar til í dánarbúi hennar. Photos, newspaper coverage and any other information on the exhibition gratefully appreciated.